Hvor jeg elsker vores nætter i stuen

Hvor jeg elsker vores nætter i stuen

Hvor jeg elsker mit barn, min mand, vores liv og vores fleksible tilgang til forandringer i hverdagen.

Herhjemme har vi pt fået en ny natrutine. Vores lille øjesten på 16 måneder er altid rask. Kun da han fik de første to tænder på en gang – som 6 mdr – har han været syg.

Og så lige nu. Vi fandt ud af soveværelset var for køligt for ham en aften, hvor vi havde luftet ud for længe, og radiatoren havde ikke stået tændt længe nok før sengetid, for hver gang vi var der hostede han – og han var nemlig som sagt lidt sløj.

Vi sov derfor i stuen med brændeovnen, dæmpet belysning, stille musik og dagens dejlige energi ophobet på den gode måde i rummet, så dagen kommer med ind i natten. Oplagt og ligetil, da vi for nogle måneder siden skippede sofaen, og i stuen derfor har en seng i stedet for en sofa, da vi synes det fremmer nærværet.

Min mand som er fuld af gode idéer og fantasi sætter altid i denne rutine forskellig musik på og laver forskellige farver lys, der passer til stemningen, når vi skal sove. Han overrasker mig altid, og han rammer altid plet. (han ændrer i øvrigt også altid lyset i vores soveværelse – med vores skønne hue-pærer, han ønskede sig sidste jul)

Stuen er bare som det er pt, så meget hyggeligere at sove i en soveværelset. Stuen er så fuld af liv, varme, livlighed og romantik, og samtidig er den yderst rolig, fredelig og stille om natten.

Jeg elsker alle vores nætter – også de mange dejlige nætter i vores soveværelse – men lige nu er jeg høj af gnister, amoriner og ildfluer af vores magiske, intense, sanseskærpende, flowskabende nætter i vores dejlige, personlige stue. Jeg føler mig som lady Marian der vimser rundt i natten med Robin Hood i sherwood-skoven og nynner og svæver. Lige her med min elskede lille dreng, og min elskede mand.

Jeg elsker disse aftener:

Blandt andet, fordi lyset og sengen står på en måde, så når min søn ligger og kravler rundt på min mave og pjatter, snakker og ammer, så fanger lyset hans smukke, tænksomme, uskyldige øjne, så jeg kan ligge og være forgabt.

Blandt andet fordi vi så ikke bliver adskilte. Når min søn ikke kan sove om aftenen, går min mand op i stuen med ham og går lidt rundt. Nogle gange kort tid. Andre gange et par timer. Så savner vi alle tre hinanden. Jeg føler mig som en dårlig mor, at jeg ikke går med. Jeg får dårlig samvittighed over jeg daser hen. Min mand er lidt alene om det, hvor han foretrækker, vi er sammen. Min søn har det indiskutabelt altid bedst, når vi alle tre er sammen. Han kalder på den der mangler – derfor sørger vi for der sjældent mangler nogen i vores lille treenighed.

På denne måde kan jeg stadig hvile mig først på aftenen/natten – hvilket er gyldent som natammer. Jeg erfarer hvor meget jeg virkelig elsker at forblive uadskilt fra min søn og min mand, og erfarer at virkelig nyder at kunne være tæt med dem mens de leger eller går rundt i stuen, samtidig med jeg kan hvile mig lidt til natten. Min mand føler sig ikke adskilt og vores dejlige dreng tvinges heller ikke til at savne den ene.

Og ikke mindst:

Suk, hvor er jeg heldig, og samtidig har jeg min dejlige mand, som jeg kan putte mig ind til.

Jeg har alt jeg drømmer om lige her!

Elsker Lille Blid