Hjemmepasning vs. institution

Hjemmepasning vs. institution

Debatten mellem hjemmepasning vs at have sit barn i institution deler vandene. De fleste mennesker er enige om at ønske at have trygge, glade, kærlige, empatiske, hensynsfulde, selvsikre og selvstændige børn.

Uenigheden opstår i, hvordan man opnår/har dette.

Der findes utrolig meget forskning og litteratur, der tydeligt peger på, at det er sundest og mest naturligt for at et barn at blive hjemmepasset og tilbringe så meget tid som muligt med sine forældre. Der skal ikke herske nogen tvivl, at jeg personligt mener hjemmepasning er det bedste for barnet (og forældrene) i det omfang, det er muligt for den enkelte familie.

Nederst i dette skriv er en række links til artikler og videoer, der taler for og nævner fordelene ved hjemmepasning.

Men først gennemgår jeg nogle af de kritiske argumenter, man ofte hører mod hjemmepasning, og fortæller, hvorfor der faktisk ikke er hold i de argumenter.

Argumenter for hjemmepasning med udgangspunkt i institutionsfortalernes kritik:

  • Børn bliver asociale af at gå hjemme og lærer ikke de sociale spilleregler
    • Nej, for det første deltager hjemmepassede børn ofte i legestuer, mødre/fædregruppe og lignende – tit flere gange om ugen. For ikke at tale om at de omgås både forældre og tit også søskende hver dag. Samt alle andre mennesker man møder i et almindeligt hverdagsliv med indkøb og sociale sammenhænge.
      H
      jemmepassede børn utrolig mange forskellige typer mennesker og bevæger sig mellem mange forskellige situationer og sociale arenaer, som gør at de lærer sociale spilleregler. Omvendt så mener forskere på området – fx Gordon Neufeld – at børn under 3 år IKKE har brug for andre læremestre end deres primære omsorgspersoner. De har ikke behov for venner, da det endnu er alt for små til rent faktisk at interagere med disse.
  • Børn bliver egoistiske af at gå hjemme.
    • Tværtimod lærer barnet i høj grad at tage hensyn til sine forældre og søskende, og andre børn, voksne og måske dyr og naturen ved at gå med mor og/eller far. Forældre har meget mere tid til at guide barnet i at tage hensyn, hvor institutionsbørn i værste tilfælde har helt ned til et kvarters voksenkontakt om dagen. Mange erfarer at børn hjemmepassede børn bliver mere empatiske (generelt børn med stor tilknytning til deres forældre, da denne tendens også ses ved amning og langtidsamning).
    • Børn lærer deres omgang med andre mennesker ud fra, hvordan de selv bliver behandlet. Får det selv taget hensyn til og mødt sine behov af sine omsorgspersoner, er det naturligt for et barn også at tage samme hensyn til andre. Man kan argumentere for at børn, der opfører sig egoistisk gør det, fordi de ikke selv har fået tilstrækkelig omsorg selv, og derfor opfatter opmærksomhed, som noget man skal slås for, kæmpe for og råbe højt for at opnå, eller selv tage den. Ud fra denne forståelse har institutionslivet med en noget lavere normering end i hjemmelivet, og kun begrænset voksenkontakt netop en negativ effekt på at børn bliver “egoistiske”. (Læs: børn er selvfølgelig ikke egoistiske, men deres udtryk er reaktion på de ting, de bliver mødt af i deres liv og hverdag).
  • Børn lærer ikke den virkelige verden at kende af at gå hjemme.
    • Hjemmepassede børn lærer i meget højere grad den virkelige verden at kende end institutionsbørn. Institutionsbørn befinder sig op til 8 timer hver dag i en kunstigt opstillet virkelighed, hvor 8-10 børn dagen lang skal slås indbyrdes om at få opmærksomhed fra 1 voksen. De hjemmepassede LEVER rent faktisk det virkelige liv. De handler ind, vasker tøj, hænger vasketøj op, vasker op, tømmer opvasker, støvsuger, fejer terrasse, skovler sne, laver mad, bager boller, ser deres mor og far og deres forhold og måde at løse konflikter og vise kærlighed. De snakker med mennesker i alle aldre og fra mange samfundslag. De snakker med naboerne, hundelufterne, oldeforældre, bedsteforældre, kassedamen. De går på legepladsen, i haven, de møder forskellige børn fra legestuerne og venskaberne med jævnaldrende børn og også børn i andre aldre. For ikke at tale om at de hjemmepassede hverdag har både forældre og evt. søskende de interagerer med og har en tæt kontakt med.
  • Børn bliver uselvstændige og alt for afhængige af deres mor og/eller far af at gå hjemme.
    • Studier viser det direkte modsatte. Børn der ikke skubbes væk fra deres primære omsorgspersoner, men selv går, når de er klar bliver langt modigere og mere trygge i nye situationer end børn, der bliver pressede ud i disse situationer. Studierne viser også at denne tryghed varer ved i voksenlivet – både hos menneskeunger og dyreunger. Se links herunder eller læs “Fantastiske Forældre” af Margot Sunderland.
  • Børn får ikke prøvet deres grænser af af at gå hjemme.
    • Hele pointen i tankegangen er, som de andre punkter illustrerer, at det ikke er gavnligt for et barn at skubbe til dets grænser. Pointen er, at man omvendt tænker, at når barnet er trygt nok opsøger det selv nye grænser i et sundt instinktivt tempo, der passer til det.
  • Børn bliver nervøse ved den store verden af at gå hjemme. 
    • Det er også fakta at der måles tårnhøje niveauer af stresshormonet cortisol i børn, lige når de starter i institution og niveauet er stadig meget højt flere måneder efter start – selvom barnet tilsyneladende ser tilfreds ud. Hjemmepassede børn fra sunde familier har ikke disse niveauer af stresshormonet. 
  • Børn bliver ikke tilstrækkelig stimuleret af at gå hjemme.
    • Som førnævnt så oplever hjemmepassede børn utrolig mange ting hver dag. Nogle dage er mere indholdsrige end andre, ligesom det virkelige liv. Børnene bliver naturligt stimuleret af hverdagsting og oplevelser. Ligesom forældrene gør en masse for at stimulere barnet. 
    • Der er meget snak om, at børn skal stimuleres, hvilket de også skal. Vi skal også huske på at børn også har brug for ro, hvilket de i højere grad får derhjemme.
  • Børn har brug for andre børn at spejle sig i.
    • Igen kan jeg kun opfordre til Gordon Neufeld og hans bog “Why parents need to matter more than peers”. (Hvorfor forældre skal betyde mere end jævnaldrende) hvor han i den grad kommer ind på de tilknytningsmæssige og skadelige effekter i barndommen og med ind i voksenlivet ved at det er jævnaldrende der “opdrager” hinanden mere end det er kærlige voksne med overblik. Det skyldes blandt andet at de værdier der kommer i højsædet, når børn opdrager børn eller unge opdrager unge ofte er skadelige, og at voksne må forstå deres rolle som vigtige guider i deres børns og unges liv.

Yderligere argumenter for hjemmepasning

  • Det giver en super god tilknytning mellem barnet og forældrene, hvilket har en yderst positiv indvirkning på barnet udvikling og barnets evne til at have nære relationer til først sine forældre og senere i livet til andre relationer.
  • Naturen har skabt en cirka 1-1 normering af vores unger. Sig ikke at det er bedre at være sammen med en kunstigt opstillet 1-8 normering og ej at forglemme at omsorgspersonen i institutionen naturligvis – ligegyldig hvor sød, kompetent og veluddannet vedkommende er – ikke elsker dit barn og ikke har den tilknytning til barnet, som forældrene har.
  • Så skal vi IKKE glemme at institutioner IKKE er skabt fordi forældre ikke var i stand til at passe deres børn (som de har gjort det i millioner af år) men fordi kvinder skulle på arbejdsmarkedet og fordi vores samfund er indrettet på en måde, så det for de fleste forældre ikke er en reel økonomisk mulighed at passe sit barn selv.
  • Danmark har rekord i norden for hvor meget vi har vores børn i institution. I Sverige er det normalt først at komme i institution ved 16 månedersalderen, og mange er på barsel i 2 år.
  • Så hvis argumentet med at institutioner er afgørende for en vellykket udvikling, så skulle vi kunne se rundt på en masse andre lande, samt alle vores bedsteforældre og lang tid tilbage og se lutter afstumpede mennesker, og se at institutionsbørnene er super velfungerende. Aldrig før har vi lidt så meget af depressioner og lignende psykiske problemer, så jeg tænker ikke det betyder at alt bare kører i den struktur samfundet har idag.

 

OBS: Teksten afspejler min egen opfattelse bygget på, mine egne følelser, samt alle de kilder jeg har stødt på i den virkelige verden og i litteraturen og de ting jeg linker til.

LINKS til artikler og videoer pro hjemmepasning

Danske artikler:

  1. Den forfejlede fordom om at hjemmepassede børn ingen sociale kompetencer har
    https://www.information.dk/debat/2014/02/myten-institutionaliserede-boern 
  2. Kritik af danske vuggestuer, som kaldes elendige af Ph.D i pædagogik i vuggestuer Ole Henrik Hansen, som mener mange vuggestuer medvirker til at skade børns hjerners udvikling og får dem til at lukke ned emotionelt
    https://www.b.dk/nationalt/forsker-retter-frontalangreb-paa-dansk-vuggestuepaedagogik
  3. Undersøgelse der viser forhøjede niveauer af stresshormonet kortisol i institutionaliserede børn kontra lavt niveau af stresshormonet hos hjemmepassede bhttp://verdenvedsidenaf.dk/2017/05/det-er-stressende-at-gaa-i-institution/
  4. Udviklingspsykolog at forskning viser at børn der går børnehave fungerer dårligere motorisk, sprogligt og socialt ligesom de også er oftere syge end børn, der ikke er i institution. Hun peger på at forældre har brug for institutionerne og har svært ved at se i øjnene, at de skader deres børn https://www.information.dk/indland/2009/05/elsker-boernehaver-ingen-grund
  5. Danmark har verdensrekord i at sende spædbørn i institution
    http://nyheder.tv2.dk/samfund/2016-04-17-vi-tror-vi-er-verdens-bedste-men-vi-er-blandt-de-vaerste
  6. bhttp://hjemmeunger.dk/?doing_wp_cron=1510220425.3808960914611816406250
  7. http://neufeldinstitute.org/where-has-all-the-maturity-gone/
  8. http://be-coming.dk/det-gode-borneliv/ 
  9. Uden direkte at postulere en sammenhæng refereres herunder til, hvor udbredt stress er i Danmark. Lidt i relation til at institutioner giver børn stresshormon
    http://www.stressforeningen.dk/stress-og-statistik/ Om stress i Danmark

 

TV-klip

  1. https://www.tvmidtvest.dk/nyheder/31-10-2017/1930/mor-vil-ga-hjemme?autoplay=1

2. Kritisk dokumentar sendt på DR, der diskuterer skadeligheden af at børn sendes i institution