Har du set dit barn i øjnene i dag? Øjen-bonding

Der opstår simpelthen magi, når du ser dit barn dybt i øjnene! Børn har de mest fantastiske og stærke øjne, der rummer så meget. Hvis bare du giver dem lov og giver dem det modspil med dine egne øjne, der gør de ikke mister den medfødte evne til at være sjæl til sjæl med deres kære – ikke mindst via intens øjenkontakt. Hvis du ikke møder dit barns øjne, møder det heller ikke dine eller andres. Det er ikke kun vigtigt at huske med de nyfødte. De større børn skal også ses i øjnene. I mit tilfælde er det min dreng på halvandet år og nogle dage.

Du tænker måske: Ja, selvfølgelig har jeg set mit barn i øjnene i dag! Tror hun jeg er idiot? Men jeg mener sådan rigtig i øjnene? Ikke bare set på barnet og blikkene mødes et kort sekund under de daglige gøremål.

Det gør man selvfølgelig nogle gange, men for mit eget vedkommende er der altså nogle dage, det bliver gjort mindre end jeg ønsker. Og det vil jeg gerne blive endnu bedre til, når jeg kan mærke hvad magien gør ved mig og min søn.

At se dybt i øjnene

Jeg vil lige definere, hvad jeg egentlig mener med at se sit barn i øjnene. Nemlig at man bruger en eller flere stunder med sit barn hver dag, hvor man måske i starten aktivt er super bevidst om at se barnet i øjnene, og senere bliver det i højere grad noget du gør automatisk.

• Har du fx lagt mærke til, at man tit tager sig selv i at kigge på andres mund, når de taler i stedet for deres øjne, og andre gør det ved dig? Nogle gange tror man, man sidder og kigger hinanden i øjnene, men man sidder egentlig og kigger på hinandens mund.
• Og har du lagt mærke til at når man typisk ser dybere ind i det ene øje frem for det andet, så er der en tydelig forskel. Når du sidder og kigger dit barn i øjnene og kigger fra det ene øje til det andet, så vil du mærke en markant wauw-factor, når du ser i det øje, hvor I ser dybest. Hos min søn er det oftest han højre øje, jeg skal fokusere på, men det er lidt forskelligt. Når du konstant søger at se dybest, så træner du din evne til at aflæse dit barn og din partner.
• Man kan rent faktisk blive afhængig af at se sit barn og sin partner i øjnene. Når du begynder bevidst at praktisere det kan det føles lidt ubehageligt de første par minutter, men når du lige har overvundet det, så gør det altså et eller andet vildt ved en, oplever jeg. Hos mig kilder det i maven og man bliver craving efter at se sine kære dybt i øjnene. Måske en længsel, der bliver vakt og endelig kan få opfyldelse i en verden, hvor den vi oftest ser i dybt i øjnene desværre er vores telefon.

Når man gerne vil i gang med mit selvopfundne begreb – øjen-bonding eller eye-bonding, sætter man sig ned i øjenhøjde og er super opmærksom på at kigge sit barn dybt i øjnene under hele jeres samtale og leg, og fastholder barnets blik. Eller dvs. dine øjne står klar, så hver gang dit barn søger dine øjne, så ser du allerede dit barn dybt og kærligt ind i øjnene, og dette igen og igen. Du vil opleve at dit barn i højere grad søger dine øjne og giver dig sin tillid og tryghed.

Og hvad er dog skønnere at pode ind i et lille barns rygmarv og tidlige delvist underbevidste hukommelse end at: hvor end jeg går er der altid nogen der har øjnene på mig, ser mig, passer på mig, synes hver en bevægelse jeg tager er værdifuld og jeg behøver ikke gøre noget for det. Jeg kan bare være mig.

Sikken en skøn default tryghed at bære med sig i sit hjerte hele livet, tænker jeg bare.

Hav dine egne øjne max 20-40 cm fra dit barns øjne og responderer dybt, fortroligt og respektfuldt på hinanden og spejl jer i hinandens øjne. Og hvor du fastholder dit barns blik og fastholder jeres lille, intime, stærkt forbundne stund i mindst 2-3 minutter eller længere . Ja, måske hele dagen igennem.

Der opstår simpelthen magi, når du gør det. Selv nogle få minutter på en dag styrker jeres bånd, fortrolighed og barnets følen sig set, respekteret, ligeværdig og lyttet til, hvilket giver barnet ro, tryghed og glæde, og det styrker din evne som forælder til at se barnet og samtidig vokser din evne til at være en god forælder, når du kan mærke dit barn og gøre det glad.

Nogen gange har man ikke roen

Som mange andre forældre, så ligger forældreskabet mig ekstremt på sinde. Vi har aktivt valgt at hjemmepasse vores dreng, vi samsover, langtidsammer, ignorerer så godt vi evner aldrig hans gråd eller behov, men søger altid at trøste, støtte og ser ham som en allieret og ikke som en opposition, vi skal have afrettet til at blive et hæderligt menneske. Som jeg har nævnt før og vil nævne igen, så er BØRN FØDT PERFEKTE, OG DE VOKSNES OPGAVE ER IKKE AT ØDELÆGGE DEM.

Alligevel så føler jeg ikke altid, jeg gør det så godt, jeg gerne ville. Livet har mange bakker og dale, og der er perioder indimellem, hvor vi forældre er pressede af større eller mindre årsager, der gør vi ikke ser vores dreng så meget i øjnene, som vi ønsker. Det kan være, vi er meget pressede af vores studier, praktiske ting i huset, at vi er på farten, at der er problemer ift. nogle menneskelige relationer, eller ganske enkelt, hvis vi bare ikke har så meget ro den dag.

Men når jeg husker på det igen, så mærker jeg hvor euforisk dejlig en tilknytning og fortrolighed, der opstår mellem vores barn og os, og når vi er opmærksomme på det. Min søn og jeg bliver helt rolige. Næsten som om vi træder ind i en helt anden verden for os selv, hvor vi bare læser hinanden og udveksler kærlighed, pjat og smil.

Måske tænker du: ORK, jeg ser mit barn i øjnene hver dag, og så siger jeg bare: Fantastisk! Fortsæt endelig det gode arbejde!

Vores øjen-bonding i praksis

Når min søn og jeg gør det, kan det være noget så simpelt, som at jeg bukker mig ned på hug, og går helt tæt på min dreng og kærligt ligger en hånd på hans mave og den anden på hans ryg eller skuldre og så leder efter hans øjne og kigger ham glad og dybt i øjnene og spørger: “Hej skat, har du lyst til vi går hen og ser, om der er nogle æbler i køleskabet? Er der nogen æbler? Ja, det er der. Skal vi spise et æble sammen? Skal vi gå ind i dit telt og spise æblet? Og selvfølgelig lade dit barn svare og se det i øjnene hele tiden. Det kan også give en ekstra vild effekt, hvis du også hvisker lidt, eller taler meget langsomt. Det giver den fedeste fortrolighed og ægte, autentisk nærhed. I kan vandre rundt sådan i mange minutter eller få minutter.

Det er ikke ordene, der er primære, det er det usagte. Det er den  glæde og fortrolighed der udveksles i mellem jeres øjne. Du kan næsten i realtid se, hvordan lykken og fredfyldtheden stiger i dit barns ansigt, når det bliver set – sådan rigtig set. Og du kan mærke det i din mor- eller farkrop, at det bobler af glæde.

Det vilde og lidt forstyrrede er der tit rigeligt af. Det er ofte nærværet og freden, der bliver underprioriteret, hvilket også gør at børn, som voksne har sværere ved at håndtere stress. Man er godt stillet, hvis man allerede som barn lærer at finde roen på daglig basis.

Men det kan også give en kæmpe effekt ift. at vise sit lille frø respekt, når man ser det i øjnene. Det behøver ikke være noget stort. At gøre en lille kort ting kan gøre en kæmpe forskel. Som fx at gå tæt på dit barn, holde om det og spørge: “Har du pøller i bleen, skat?”, og så siger han gerne “ja” eller “nej”, og vi holder stadig øjenkontakten. “Skal vi gå op og skifte din ble nu?” eller “skal vi gå ud på wc’et og tisse mere?”. Han kigger mig dybt o øjnene tilbage. Hvis han takker nej til at blive skiftet, siger jeg bare, at “så skifter vi din ble om lidt, og kan vi fx lige lege med zebraen, og så skifter vi din ble om lidt”.

Hver gang du ser dit barn i øjnene er det guld værd for dit barn og for dig. Der er ikke noget, der er mindre værd end andet. Intet er for stort og intet er for småt. Hver gang, du gør, så gør du noget godt for dit barn og for dig selv og jeres bånd, som varer hele livet og du skaber dit barns default-indstilling.

Se dit barn i øjnene

Lyder opfordringen herfra. Nu vågner min dreng snart, så jeg kan se ham i øjnene igen.
God øjen-bonding til jer og jeres guldklumper!!!
Og husk også at øjen-bonde med jeres partner ?