I lyserøde og blå lænker – kønsdiskriminerede børn

I lyserøde og blå lænker – kønsdiskriminerede børn

Det du ser i ovenstående billede, er det, man kunne se for et par måneder siden, hvis man gik i et af de større SuperMarkeder for at købe en badedragt til sit lille barn.

Disse badedragter repræsenterer de udvalg, du møder i de fleste mainstream, større butikker, der sælger børnetøj. Dette kunne derfor have været et HVILKET som helst Supermarked, og kunne også have været mange almindelige, populære børnetøjsbutikker. Og for nu lige at få det på det rene: så EEEELSKER vi faktisk den butik de hang i – ikke mindst på grund af deres foregangskamp for bedre dyrevelfærd, grønnere klima og økologi. Vi støtter dem så meget, vi overhovedet kan i øvrigt! Dog ikke lige deres tøj. Køber i det hele taget af miljømæssige årsager ikke specielt meget nyt tøj. Men nok om supermarkedet.

Jeg skulle og skal slet ikke bruge en badedragt, da vi har hvad vi skal bruge på den front, men dette faldt mig i øjnene, da jeg kortvarigt alligevel tænkte: Kan Gabriell mon stadig bruge sin fine badedragt han fik af sin mormoster fra genbrug (dette var før han fik sine nye badebukser til hans to års fødselsdag).

Du kan vælge mellem: “Det passive, afventende prinsessebarn” og “den store, dristige, følelsesmæssigt afstumpede helt med bølletendenser”

Det er mit udvalg: henholdsvis lyserød med sommerfugle og blå med en bodybuildet pumpet spiderman i en klar-til-kamp-stilling. Jeg leder lidt undrende efter en tredje lidt mindre stigmatiserende og mindre menneskekasse-inddelende mulighed på stativet. Jeg finder et par prinsesseudgaver mere og en blå med hajer. Så det kan jeg godt glemme at finde, hvorfor jeg også må glemme, at kigge mere på badedragter.

Det er vist implicit, at jeg ikke bifalder disse påtrængende, prædefinerede kønsstereotyper med “bonus”-effekten at masseproducere små ens mennesker, så de allerede fra fødslen ved: hvordan de skal opføre sig, hvad deres interesser og ønsker skal være, hvilke personlige egenskaber og karaktertræk, de skal have og hvilke værdier, de skal sætte højt.
Og ikke mindst ved de også, at der muligvis er noget galt med dem, såfremt de stikker udenfor den givne rolle, de fødes ind i – ja allerede er deres fremtid tilsyneladende ifølge tøjudvalget smålåst – når sædcellen og ægget smelter sammen, og barnets køn bestemmes. Og så kan de gå og bekymre sig om, hvorvidt de er normale eller ej, hvis de ikke passer i kassen.

Ligegyldig om du har det fint eller svært med at stikke uden for din rolle, så er hele denne rolleuddeling grundlæggende fjollet. Hvorfor insistere på, der kun er sort og hvid (eller lyseblå og lyserød), når der er et hav af farver og tilmed i alskens nuancer. Ingen farve er mere rigtig end en anden.

Hvem ville du selv helst være af de to?

Jeg er ikke i tvivl om, at jeg klart helst ville være prinsessen, idet prinsessen per definition er et godt og empatisk menneske, hvilket actionhelten sjældent er, da han ofte reduceret til en afstumpet, kølig, men positivt handlekraftig helt, der uden at kny redder verden med vold og grovhed.

Så helt meta, synes jeg pigerne er bedre stillede. Om end begge roller er en voldsomt snæver lasso at få kastet over hovedet, og blive tvunget til at agere indenfor. Begge roller har et meget begrænset bevægelsesrum for en smuk sjæl, der kommer til verden – med alt, hvad der er den.

For ja, der er tydeligvis nogen, der har prædefineret, vores kønsroller, hvis nogen skulle være i tvivl. Og ja, et par temmelig nederen, indskrænkede, begrænsende, grænsende til klaustrofobiske roller er blevet os tildelt, hvis du spørger mig. De stakkels børn har jo ingen mulighed for at trygt at udfolde deres personlige særegenhed. Deres små fantasifulde armbevægelser bliver holdt stramt en kedelig enten lyserød eller blå lasso, gør barnet bange for at gøre noget mærkeligt. Derfor når mange af deres personlige særegenheder aldrig at få sin farve, fordi den slår sig selv ned i de lyserøde og blå lænkers navn.

For det er ikke bare en badedragt, du køber, hvis du stanger en af disse stykker polyester ned i indkøbskurven. Du køber en identitet – til dit barn! Ligegyldig om man vil det eller ej, så påvirker det tøj vi har på, den måde vi opfatter os selv, og det påvirker den måde andre behandler os på. Man kan snildt vælge at sige, man er ligeglad med at påvirker, men man kan ikke frasige sig at det påvirker – og pålægger.

Så er spørgsmålet bare, hvem vil du helst være? Den lille passive, perfekte og yndige med sommerfuglene? Eller den pumpede, følelsesmæssigt distancerede superhelt. Personligt vil jeg sige, ingen af dem. Personligt ville jeg foretrække tøj, der får mig til at være et menneske, hvor jeg SELV kan udfylde indholdet.

Hvad er en pige og hvad er en dreng

Fra mit synspunkt har samfundet lavet kunstige kasser, vi kaster børn ned i, hvor vi går ud fra at sådan er de. Punktum. Om man synes indholdet i de kasser er fedt eller ej, er nok forskelligt fra person til person, men i mine øjne er dette et udpluk af, hvad en drengekasse og en pigekasse indeholder. Nedenstående er naturligvis meget forsimplet.

Drengene: Er vilde, ligeglade med at blive beskidte og slå sig. De græder ikke så meget, og kommer hurtigt videre, hvis de falder. Samtidig er de måske i samme ombæring heller ikke udpræget betænksomme, empatiske og opmærksomme, snarere klodsede, grove og kommer til at lave ballade, og gøre andre ondt. De slår pigerne, æder det største stykke kage og sparker deres legekammerater og lyver om det. De er urolige i skolen, umodne, ikke udpræget boglige og vil bare ud og lege og ikke sidde og fordybe sig. Drengene elsker biler, traktorer, gravkøer, superhelte, der slås og deres yndlingsbeskæftigelse er fodbold. Ja, og så går de i øvrigt alle sammen kun i blåt tøj.

Mændene: Og det bliver bare ikke bedre, når drengene bliver til mænd. De voksne mænd er stadig klodsede, ubetænksomme og relativt uempatiske og fatter jo ikke vi kloge, komplicerede og delikate kvinder. De kan ikke snakke om følelser, ja ej heller forstå følelser. De er faktisk uhyre afstumpede, og man kan ikke føre en samtale med dem, fordi kan ikke samtale, og nogle af dem kan endda kun tale i enstavelsesord, når man forsøger at føre en samtale med dem, og de kan i øvrigt ikke gøre flere ting på en gang – til dette er deres hjerner for simple. Ja, de har faktisk slet heller ikke et følelsesmæssigt behov for at udtrykke sig. Helst vil de bare lades være i fred.
Mænd er nemlig i det hele taget nogle meget simple væsner, der i værste fald kun tænker med og drives af deres penis, og ellers er de i øvrigt også bare nemme at stille tilfreds. De skal bare have en kold øl og sport i fjernsynet med vennerne, så er deres liv fuldendt og alle deres følelsesmæssige behov opfyldte. De kigger i øvrigt også efter andre damer, når de er i forhold og stopper kun, hvis deres partner sparker dem over benet. De kan simpelthen ikke styre det, og deres seksuelle loyalitet – om ikke andet på et tankeplan – kan i mange tilfælde ligge på et lille sted.

Pigerne: Pigerne derimod er stille, ordentlige, pertentlige. De rydder altid pænt op og kan ikke lide at blive beskidte eller slå sig og ser altid pæne ud. De er følelsesmæssige genier med stor empati og omsorg for andre mennesker, og handler altid perfekt og korrekt. De er altid klar med omsorg, når andre har brug for deres hjælp og dette på total bekostning af deres egne følelser og behov, fordi de lægger alt, de har i hænderne, hvis andre har brug for deres hjælp. De er intelligente, tilbageholdende, gode og hurtige i skolen, laver deres lektier, de kan fordybe sig i kreative sysler, som at tegne, skrive og andet håndarbejde. Udover det er de komplekse, beskedne, følsomme, reflekterede væsner, der dog kan være for følsomme. En bagside ved deres følsomme og komplekse sind er, at de kan være hysteriske og manipulerende i højere grad end drengene. De interesserer sig primært for dukker og andet lyserødt legetøj og prinsesser. Og så går de i øvrigt mest i lyserødt.

Kvinderne: Det fortsætter når pigerne bliver kvinder. De er stadig perfekte og empatiske og hinandens hårdeste kritikere. De er på mange måder sympatiske, omsorgsfulde og perfekte mennesker, men de sidder til også helt låst og fast i en meget snæver rolle, som ugebladslæsende, rengørende, opryddende perfekt prinsesse, der ikke må træde udenfor rammerne. Samtidig er hun nu også sådan semi blevet til et sexobjekt, og så er det hun siger egentlig ikke så vigtigt, for kvinder snakker jo bare. Hun skal passe på, hvis hun er for klog, smuk og succesfuld, for det er der ingen, der kan holde ud.

Ligestilling?

Dette var mit forsøg på lidt karikeret at ramme ind, hvad jeg blandt andet føler bliver lagt over vores respektive køn. I bund og grund synes jeg faktisk ikke nogle af disse roller er særlig attraktive… Eller jo, man kan snildt besidde alle ovenstående karakteristika og være en dejlig person, og man kan endda passe perfekt ind i en af kasserne, og det er super, men at rollen er prædefineret er noget møg. For langt de fleste mennesker passer ikke perfekt ind i disse roller, men passer måske delvist, nogen passer godt ind i dem, men der er også en god del, der OVERHOVEDET ikke passer ind i de kasser, og det er især i sidstnævnte tilfælde at der for alvor sker kollisioner og bliver smerte forbundet med den evindelige kassetænkning.

Hvis jeg skulle fremhæve, det positive ved disse roller, så er det især at piger i nogen grad bliver vist mere tiltro til deres gode hensigter og deres godhed og uskyld. Det mangler der desværre hos drengene. Omvendt får drengene mere frirum til at gøre alt “det kantede” og voldsomme uden at det bliver set skævt til. Det mangler pigerne. Dette er ingenlunde udtømmende for beskrivelsen af positive og negative ting ved de prædefinerede roller. Men jeg prøver egentlig bare at portrættere princippet i forskellen.

Du kan ikke undgå at give en form for rolle eller forventning, men du kan tage nøje stilling til, hvilken du vil give og hvordan

Og ja selv her giver du en rolle til dit barn. Man kan også argumentere for at jeg giver mit barn en rolle, når jeg ifører ham naturfarvet eller regnbuefarvet, kønsneutralt tøj, bæredygtigt fremstillet i naturmaterialer, genbrugstøj eller økologiske vinterstøvler.
Spørgsmålet er om, jeg giver ham det på, for at vise verden, hvor über cool, økologisk, bæredygtig jeg er, eller om jeg gør det fordi jeg virkelig brændende tror på, det er bedste at gøre, og at jeg ville iføre ham det samme selvom, der ikke fandtes andre mennesker i vores lille families nærhed.
Jeg føler helt klart selv det sidstnævnte. Jeg gør det ikke for at være trendy, men fordi jeg brænder for det, og vil gøre det, selvom det ikke er moderne.
Men selvfølgelig ja, så pålægger jeg herved min dreng, at jeg synes det er godt at agere i verden på en måde, der belaster den mindst muligt og hylder nærvær, anti-materialisme og glæde ved få, men gode ejendele. Men det kan jeg stå 100 % inde for.

Jeg ville ikke kunne stå inde for at proppe ham i en mørkeblå trøje med en stor gul traktor på og tilsvarende ved en pige give hende tylskørt på hver dag. Han har enkelte meget drengede stykker tøj, men det er blot en del af hans garderobe. Han har også et par lyserøde strømpebukser og brugte også en lyserød ble med blomster, da han stadig brugte bleer.

Jeg prøver på netop ikke at give min søn en rolle. Det er dog skrevet i sten, at jeg gør alt for, han skal vide, han er elsket, god, kærlig, har de bedste intentioner i verden og er elskelig på alle planer, ligegyldig hvad han føler, hvad han siger eller hvem han er. Det er en rolle, jeg gerne vil give mit barn. At være mit altid elskede barn med de bedste intentioner ligegyldig hvad.

Det påvirker vores adfærd overfor barnet

Altså det at vi er så forudindtagede på en negativ og begrænsende måde. Nogle ville sige børnene er sådan, som kassen siger. Eller bliver de sådan, fordi vi behandler dem sådan?

Et meget hyppigt gentaget studie er studiet, hvor der byttes om på små drenges og pigers tøj og studiet viser hver gang, at de voksne behandler barnet efter hvad køn, de tror det er, selvom barnet er under et år. Se et af forsøgene her: Girl toys vs boy toys: the experiment. I det eksperiment, her linkes til, ser man også at børnene virker lige interesserede (eller lige uinteresserede) ligegyldig, hvad legetøj, de præsenteres for.

Som menneske og som forælder vil man altid være på en måde, der påvirker børn og er med til at forme deres værdier og deres person. Nogen sætter en ting højt, andre sætter andet højt. Personligt sætter jeg for eksempel højt at lære mit barn at passe på naturen, være empatisk og følge sit hjerte og sin indre stemme. Andre ville hellere have barnet følger sin fornuft, er disciplineret og får et godt job. Og ligegyldig, hvad, så påvirker man selvfølgelig sit barn. Og sådan skal det også være. Jeg tror på, der er uendelig stor højere mening med de børn og forældre man får/har.

Passer ens barn perfekte i den blå eller lyserøde kasse – super, så skal de være der. Jeg synes bare personligt, man bør gøre en indsats for ikke bare per automatik at sætte børn i kasser. Lyt til dem i stedet. Når du lytter, får du altid noget at høre.

Der er dog et sted, hvor jeg gerne vil understrege at jeg synes, det vigtigt at være forudindtaget overfor sine børn:
Nemlig i troen på, at de er født gode, kærlige, kloge og med de bedste hensigter. Jeg tror på, at hvis man behandler dem som et menneske og ikke som et køn, så er vi et stykke af vejen i forhold til at lade vores børn selv være dem de er uden, at vi bestemmer for dem.

Sæt regnbuerne fri og lad dem vise hver deres unikke farvesammensætning