I de lyserøde og blå lænker – de kønsdiskriminerede børn

I de lyserøde og blå lænker – de kønsdiskriminerede børn

Sådan her ser det ud når man går i Kvickly, og vil købe en badedragt til sit lille barn:

Kønsstereotyper mit moderhjerte

Disse badedragter repræsenterer de udvalg du møder i de fleste mainstream, større butikker, der sælger børnetøj. Dette kunne derfor have været et HVILKET som helst Supermarked, og kunne også have været mange almindelige, populære børnetøjsbutikker. Og for nu lige at få det på det rene: så EEEELSKER vi Kvickly – ikke mindst på grund af deres foregangskamp for bedre dyrevelfærd, grønnere klima og økologi. Vi støtter dem så meget vi overhovedet kan i øvrigt! Dog ikke lige deres tøj. Køber i det hele taget af miljømæssige årsager ikke specielt meget nyt tøj. Men nok om det. Jeg skal slet ikke bruge en badedragt, men dette faldt mig i øjnene, da jeg alligevel tænkte: Kan Gabriell mon stadig bruge sin fine badedragt han fik af sin mormoster fra genbrug.

Og så mødes jeg af henholdsvis lyserød med sommerfugle og blå med en bodybuildet barneudgave af spiderman. Jeg leder lidt undrende efter en tredje mulighed på stativet. Jeg finder et par prinsesseudgaver mere og en blå med hajer. Men det kan jeg godt glemme, hvorfor jeg også må glemme, at kigge mere på badedragter.

Det er vist implicit, at jeg ikke bifalder disse påtrængende, prædefinerede kønsstereotyper med “bonus”effekten at masseproducere små ens mennesker, så de allerede fra fødslen ved: hvordan de skal opføre sig, hvad deres interesser og ønsker skal være, hvilke personlige egenskaber og karaktertræk, de skal have og hvilke værdier, de skal sætte højt.

For ja, der er tydeligvis nogen, der har prædefineret, vores kønsroller, hvis nogen skulle være i tvivl. Og et par temmelig nederen, indskrænkede, begrænsende, grænsende til klaustrofobiske roller er blevet os tildelt, hvis du spørger mig. De stakkels børn har jo ingen bevægelsesfrihed. Deres små fantasifulde armbevægelser bliver holdt stramt en kedelig enten lyserød eller blå lænke.

For det er ikke bare en badedragt du køber, hvis du stanger en af disse ned i indkøbskurven. Du køber en identitet – til dit barn. Ligegyldig om man vil det eller ej, så påvirker det tøj vi har på, den måde vi opfatter os selv, og det påvirker den måde andre behandler os på. Man kan snildt vælge at sige, man er ligeglad med at påvirker, men man kan ikke frasige sig at det påvirker – og pålægger.

Så er spørgsmålet bare, hvem vil du helst være? Den lille passive, perfekte og yndige med sommerfuglene? Eller den pumpede, følelsesmæssigt distancerede superhelt. Personligt vil jeg sige, ingen af dem.

Hvad er en pige og hvad er en dreng

Fra mit synspunkt har samfundet lavet kunstige kasse, vi kaster børn ned i, hvor vi går ud fra at sådan er de. Om man synes indholdet i de kasser er fedt eller ej, er nok forskelligt fra person til person, men i mine øjne er dette et udpluk af, hvad en drengekasse og en pigekasse indeholder. Nedenstående er naturligvis meget forsimplet.

Drengene: Er vilde, ligeglade med at blive beskidte og slå sig. De græder ikke så meget, og kommer hurtigt videre, hvis de falder. Samtidig er de måske i samme ombæring heller ikke udpræget betænksomme, empatiske og opmærksomme, snarere lidt klodsede, grove og kommer til at lave ballade, som at slå pigerne, æde det største stykke kage og sparke deres legekammerater og lyve om det. De er urolige i skolen, umodne, ikke udpræget boglige og vil bare ud og lege og ikke sidde og fordybe sig. Drengene elsker biler, traktorer, gravkøer, superhelte, der slås og deres yndlingsbeskæftigelse er fodbold. Ja, og så går de i øvrigt alle sammen kun i blåt tøj.

Mændene: Og det bliver bare ikke bedre, når drengene bliver til mænd. De voksne mænd er stadig klodsede, ubetænksomme og relativt uempatiske. De kan ikke snakke om følelser, ej heller forstå følelser. Navnligt kan de ikke forstå kvinder. Mænd er nemlig nogle meget simple væsner, der i værste fald kun tænker med og drives af deres penis, og ellers er de i øvrigt også bare nemme at stille tilfreds. De skal bare have en kold øl og sport i fjernsynet med vennerne. De kigger også efter andre damer, når de er i forhold. De kan simpelthen ikke styre det, og deres loyalitet kan i mange tilfælde ligge på et lille sted.

Pigerne: Pigerne derimod er stille, ordentlige, pertentlige. De rydder altid pænt op og kan ikke lide at blive beskidte eller slå sig. De er følelsesmæssige genier med stor empati og omsorg for andre mennesker, og handler altid perfekt og korrekt. Til gengæld kan de være rigtig mobbende overfor hinanden. De er gode og hurtige i skolen, laver deres lektier, de kan fordybe sig i kreative sysler, som at tegne, skrive og andet håndarbejde. Udover det er de komplekse, følsomme, reflekterede væsner, der dog kan være for følsomme. De interesserer sig primært for dukker og andet lyserødt legetøj og prinsesser. Og så går de i øvrigt mest i lyserødt.

Kvinderne: Det fortsætter når pigerne bliver kvinder. De er stadig perfekte og empatiske og hinandens hårdeste kritikere. De er på mange måder sympatiske, omsorgsfulde og perfekte mennesker, men de sidder til også helt låst og fast i en meget snæver rolle, som ugebladslæsende, rengørende, opryddende perfekt prinsesse, der ikke må træde udenfor rammerne.

Ligestilling?

Dette var mit forsøg på lidt karikeret at ramme ind, hvad jeg blandt andet føler bliver lagt over vores respektive køn. I bund og grund synes jeg faktisk ikke nogle af disse roller er særlig attraktive… Eller jo, man kan snildt besidde alle ovenstående karakteristika og være en dejlig person, og man kan endda passe perfekt ind i en af kasserne, og det er super, men at rollen er prædefineret er noget møg. For langt de fleste mennesker passer ikke perfekt ind i disse roller, men passer måske delvist, nogen passer godt ind i dem, men der er også en god del, der OVERHOVEDET ikke passer ind i de kasser, og det er især i sidstnævnte tilfælde at der for alvor sker kollisioner og bliver smerte forbundet med den evindelige kassetænkning.

Hvis jeg skulle fremhæve, det positive ved disse roller, så er det især at piger i nogen grad bliver vist mere tiltro til deres gode hensigter og deres godhed og uskyld. Det mangler der desværre hos drengene. Omvendt får drengene mere frirum til at gøre alt “det kantede” og voldsomme uden at det bliver set skævt til. Det mangler pigerne. Dette er ingenlunde udtømmende for beskrivelsen af positive og negative ting ved de prædefinerede roller. Men jeg prøver egentlig bare at portrættere princippet i forskellen.

Det påvirker vores adfærd overfor barnet

For det at vi er så forudindtagede på en negativ og begrænsende måde. Nogle ville sige er børnene sådan. Eller bliver de sådan, fordi vi behandler dem sådan?

Et meget hyppigt gentaget studie er studiet, hvor der byttes om på små drenges og pigers tøj og studiet viser hver gang at de voksne behandler barnet efter hvad køn de tror det er, selvom barnet er under et år. Se et af forsøgene her: Girl toys vs boy toys: the experiment.

Som menneske og som forælder vil man altid være på en måde, der påvirker børn og er med til at forme deres værdier og deres person. Nogen sætter et højt, andre sætter andet højt. Personligt sætter jeg for eksempel højt at lære mit barn at passe på naturen, være empatisk og følge sit hjerte og sin indre stemme. Andre ville hellere have barnet følger sin fornuft, er disciplineret og får et godt job. Og ligegyldig, hvad, så påvirker man selvfølgelig sit barn. Og sådan skal det også være. Jeg tror på, der er uendelig stor mening med de børn og forældre man får.

Jeg synes dog personligt, man bør gøre en indsats for ikke bare per automatik at sætte børn i kasser. Lyt til dem i stedet.

Der er dog et sted, hvor jeg synes, det vigtigt at være forudindtaget overfor sine børn: Nemlig i troen på, at de er født gode, kærlige, kloge og med de bedste hensigter. Jeg tror på, at hvis man behandler dem som et menneske og ikke som et køn, så er vi et stykke af vejen i forhold til at lade vores børn selv være dem de er uden at vi bestemmer for dem.

Sæt regnbuerne fri